Efter- og forårets hold i DL
Nu er de første semifinale kampe spillet og hhv. Hørsholm 79ers og Virum GO Dream har vundet en kamp. Dette er ganske forventeligt eftersom de to hold sluttede som nummer 1 og 2 i grundspillet.
Det betyder dog ikke, at de to hold cruiser sikkert videre til finalen, da både BK Amager og Stevnsgade Superwomen har vist god moral, effektivt spil og vinderinstinkt i mange af de kampe jeg har været ud og kigge på i grund- og slutspil. Overordnet synes jeg faktisk, at der har været rigtigt mange gode og spændende kampe, og jeg ser allerede frem til næste års turnering.
Men først skal semi- og finalerne finde nogle vindere før at en dansk mester kan kåres.
Mens vi venter på dette, kan jeg (Robert Rømer - Forretningsfører for DL) afsløre resultatet af afstemninger omkring efterårets hold og forårets hold – grundet lidt tekniske vanskeligheder, kan jeg først offentliggøre disse hold nu, men det håber jeg – men trænernes hjælp – at jeg kan gøre bedre næste år, således at efterårets hold kan kåres omkring juletid.
Henover semifinalerne og starten på finaler skal trænere og spillere stemme på:
- Årets spiller – league MVP lyder lidt bedre
- Årets talent
- Årets træner
- Årets dommer
- Årets hold
Klubrepræsentanterne bliver informeret herom snarest muligt, men stemmerne skal være indkommet inden den 3. og potentielt afgørende finalekamp, således at spillere/træner/dommer kan kåres der.
Men tilbage til de to hold, som er følgende:
Efterårets hold 2016 består af Valeri Driscoll (Virum GO Dream), Sahra DeShone (Lemvig Basket), Ciara Monet Adrews (SISU), Catharina Palm Jensen (BK Amager) og Alberte Dokkedal (Stevnsgade SuperWomen).
Forrårets hold 2017 består af Valeri Driscoll (Virum GO Dream), Sahra DeShone (Lemvig Basket), Ciara Monet Adrews (SISU), Nicoline Østergaard (Virum GO Dream) og Ida Preetzmann (Stevnsgade SuperWomen).