Synes du også, 2022 er et møgår? Så skulle du prøve at leve i 536
Langt de fleste af os gør helst, som vi plejer, og ofte skal der en regulær krise til, før vi ændrer adfærd. Men på den anden side af krisen viser det sig som regel, at noget er blevet bedre, end det var. Sådan var det efter den sorte død i 1300-tallet, og sådan bliver det formentlig også efter energikrisen, siger forfatter og arkæolog Jeanette Varberg. Som garanterer, at 2022 ikke er verdens værste år at være menneske i. Det år skal man 1.500 år tilbage i tiden for at finde.