Alex er barsk vikingehelt på HBO: »Man er en lille knægt fra Skælskør, Danmark, og pludselig er der 17 forskellige fansider, som lægger ekstremt private billeder op af mig og min familie«
I næste uge har sidste halvdel af sidste sæson af ’Vikings’ premiere på HBO. Danske Alex Høgh Andersen smøres igen til i blod og mudder i seriens absolutte hovedrolle, vikingen Ivar Benløs. En rolle, som har været et vildt spring op ad karrierestigen for en hyperaktiv dreng fra Skælskør, der blev kørt til Eventyrteatret nord for København 4-5 gange om ugen af sin far for at få brugt sit krudt.