Ingen flirten med Sanne fra hr i år: 2020 bliver året uden julefrokoster. Men måske er det meget godt?
Ingen dans på bordene. Ingen flirt i hjørnerne. Ingen, der snaver på taxaens bagsæde. Ingen efterfester hele natten på bodegaen. Julefrokosterne er aflyst, og vi har mistet den juleventil, hvor festaben slippes løs. Hvor gør vi nu af al vores løssluppenhed? Eller er det i år, vi skal tænke over, om det indre vilddyr overhovedet hører hjemme på jobbet?