Arne Jacobsens barnebarn fandt en papkasse på loftet, der afslørede en anden side af hans berømte farfar
Den danske designer Arne Jacobsen blev kendt for møbelklassikere som Ægget, Svanen og Myren. De er alle tegnet i en stram, om end svungen stil. Men en hengemt papkasse på loftet viste en anden og mere fabulerende side af ham. Hans barnebarn, Tobias Jacobsen, der selv er designer, giver sit bud på, hvorfor vi helst husker Arne Jacobsen for de rene linjer.