e-avisen søndag
Alt imens verden stadig er i gang med at bekæmpe corona, advarer læger og dyreaktivister om, at det næste udbrud med endnu en ny og ukendt dræbervirus kan ske når som helst.I Kina har myndighederne lukket det marked i byen Wuhan, hvor coronavirussen angiveligt bredte sig fra dyr til mennesker, men mange andre steder i Asien fortsætter markeder med at være åbne, selv om de sælger vilde dyr.Især Chatuchak-markedet i den thailandske hovedstad, Bangkok, skiller sig ud, fordi det er verdens største weekendmarked. Over 200.000 mennesker, heriblandt mange danske turister, besøger i normale tider markedet hver weekend, og det gør læger og andre eksperter stærkt nervøse.»Det er på alle måder en smittemæssig bombe«, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.