E-avisen lørdag
Ifølge ny, kontroversiel forskning fra Københavns Universitet udleder svært overvægtige mennesker over 1 ton CO2 mere om året end normalvægtige. Forskerne er selv bekymrede for, at det »vil stigmatisere overvægtige yderligere«. Professor og institutleder Arne Astrup siger: »Jeg er bekymret over, hvordan det kan blive udlagt både i visse medier, og på de social medier, hvor man ofte ser meget stigmatiserende udtalelser om overvægtige mennesker. Typisk fra personer, der aldrig selv har oplevet et vægtproblem i deres liv og er uforstående over for, at andre kan have det«.Den øgede CO-udledning fra overvægtige skyldes i analysen indtag af mere mad, mere og tungere transport og mere CO2 fra udånding.