Her er, hvad vi ikke måtte læse i den første kvindelige danske læges erindringer
Nielsine Nielsen blev Danmarks første kvindelige læge i 1885, og ved hendes død i 1916 fandt man hendes ungdomserindringer, der fortæller om den store modstand, hun mødte på vej mod sit mål. Erindringerne er tidligere udkommet i censureret form, og først nu har vi fået adgang til originalmanuskriptet i Det Kgl. Bibliotek. Her er historien om skipperdatteren og de mørkelagte sider i manuskriptet, hvor hun udleverede to af samtidens høje herrer.