Vandreferie i Alperne: Selv små børn kan bestige bjerge i Mittenwald
Selv om man hverken er hel- eller halvprofessionel, og målet er en snedækket bjergtop i 2.244 meters højde, kan man godt tage sit femårige barn med på bjergvandring. Karwendeltoppen ved den bayerske by Mittenwald byder på indbygget spænding – og den sikkerhed, at det altid er muligt at vende om.