Peter Øvigs nye bog handler om hans mor. Og ham selv: »Jeg tror ikke, at jeg kan sige mig helt fri for, at det i begyndelsen var et hævnprojekt«
Mens forfatteren Peter Øvig sad bøjet over sin mors sygejournaler, sænkede glasklokken sig over ham selv. Han blev ramt af sit livs værste depression og endte med at blive indlagt på Rigshospitalets lukkede psykiatriske afdeling. I sin nye bog, ’Min mor var besat’, fortæller han historien om sin psykisk syge mor, der døde i 2016. Et generationsportræt af en mor, der var låst af sin tid, og en fortælling om en søn, der måske også blev det.