Grevinde Alexandra udgiver bog om lykke: Jeg troede, jeg var lykkelig. Men når man går igennem en krise i sit liv, forstår man, at lykken ikke er noget, der kommer fra andre
For 23 år siden forlod en verdensdame Hongkong for at slå sig ned i Sønderjylland, hvor hun for en tid fik sin prins og en brøkdel af kongeriget. Siden har hun boet i et land, hvor folk udtaler ordene helt nede i struben, bader i havet om vinteren og bygger regnskove i Randers. To skilsmisser senere har hun frasagt sig sine årpenge og skrevet en bog om det land og den befolkning, der flere gange har toppet listen over verdens lykkeligste.